Saba er det første Tv-spil, hvor det er muligt at tilføre nye spil ved hjælp af ROM kassetter, der indsættes i konsollen. Derved kan Saba i princippet opnå et uendeligt antal spil. Producenten kan så hele tiden producere nye tidssvarende spil og derved gøre Tv-spillet attraktivt igen. Saba har samtidig indbygget tennis og hockey som i Pong konsollerne.
Det hele foregår i farver, men grafikken er meget primitiv og som i Pong konsollerne kommer lyden fra en indbygget højtaler i selve konsollen.
I Danmark kommer Saba konsollerne fra Tyskland som så mange af tidens Pong konsoller mens de I Sverige sælges under navnet Luxor. I Amerika hedder den Channel F. Der udkommer 26 spil til Saba.
Navn: | Saba Videoplay |
---|---|
Producent: | Fairchild |
Produceret fra: | 1976-1979 |
CPU: | Fairchild F8 (3850) |
Hastighed: | 1,789 MHz |
CO-Prosessor: | Ingen |
RAM: | 64 byte |
Video RAM: | 8 KB |
ROM: | - |
Opløsning: | 128×64 |
Farver: | 8 |
Lyd: | Indbygget højtaler |