Nintendo DS – Dual Screen

Nintendo er på banen med endnu en håndhold konsol som skal markedsføres sideløbende med Gameboy Advance. Nintendo DS står for Nintendo Dual Screen og er en konsol med 2 indbygget skærme som straks leder tankerne tilbage til de gode gamle Donkey Kong bib-bib tider. De 2 skærme gør det muligt at opleve spillene fra 2 forskellige perspektiver, f.eks. kan den ene skærm bruges til oversigtskort eller vise racerspillets bane.

Begge skærme er baggrundsbelyst og den ene skærm er en touchscreen som gør det muligt at trykke direkte på skærmen med fingeren eller den medfølgende pegepind.

Spil til Nintendo DS leveres stadig på spillekapsler og disse kan indeholde 1 GB data og med 2 indgange til spil er Nintendo DS bagudkompatibelt. En indgang til Nintendo DS spil og det anden til GameBoy Advance spil. Der skal dog vinkes farvel til de helt gamle Gameboy og Gameboy Color spil.

Op til 16 spille kan, med hver deres Nintendo DS, spille mod hinanden via trådløst netværk og som den første producent, har Nintendo indbygget mulighed for trådløs spildeling (Game Sharing), hvilket betyder at kun den ene spiller behøver at have spillet. Rigtigt smart, men det er dog op til spiludviklerne at udnytte denne mulighed og med tanken om manglende salg af ekstra spil.

Nintendo satser også på stemmestyring via indbygget mikrofon. Denne mulighed gør det muligt at styre spil med stemmen eller chatte over internettet. Nintendo DS er også den første håndholdte konsol med 2 højtalere, så spilleren ikke skal benytte høretelefoner for at få udbytte af stereolyden.

Nintendo DS er i de danske butikker den 11. marts 2005 til 1299,- kr.

Den 23. juni 2006 udkommer DS i en ny lettere og mere slank version. Nintendo DS Lite som den hedder kan fås i hvid eller sort.

Navn: Nintendo Dual Screen / DS
Producent: Nintendo
Produceret fra: 2004
CPU: 64-bit, ARM9 & ARM7
Hastighed: 67 & 33 MHz
CO-Processor: -
RAM: 4 MB
Video RAM: -
ROM: -
Opløsning: 2 x 256×192 3” skærme
Farver: 260.000
Lyd: 16 kanaler, mono