Kapitel 6: Genopdagelse (1985-1989)

Nye producenter med nye visioner er hvad der skal til. Det bliver Nintendo’s Entertainment System der midt i krisen, åbner markedet for Tv-spil igen. Sega dukker op med Sega Master System og Atari prøver at følge med i kapløbet mod de nye konsoller. Atari udgiver en håndholdt konsol samme år som Nintendo’s GameBoy udkommer, Atari’s er endda med farve monitor.

1985 Nintendo går på det amerikanske marked, med en 8-bit konsol ved navn Nintendo Entertainment System. Der er bygget op i et meget lineært og firkantet design, så den ikke ligner legetøj. Nintendo’en skal kunne stå fremme, ved siden af den nyanskaffede videomaskine og ikke ligne legetøj. På spillesiden har Nintendo deres egen Donkey Kong, Super Mario Bros 1 samt pistolspillet Duck Hunt. Der sælges 60 millioner NES konsoller og der udkommer over 1200 spil til succesen fra Nintendo. Året efter kommer Nintendo Entertainment System til Europa.

INTV der i 1983 købte rettighederne til Intellivision af Mattel Electronics udgiver Intellivision III. Det er dog blot en genudgivelse af Intellivision I og frem til 1990 udgives yderligere 35 spil til Intellivision så det samlede antal spil ender på i alt 125 spil.
1986 Sega svar på Nintendo’s Entertainment System hedder Master System. Ifølge de tekniske data er Master System bedre end Nintendo Entertainment System og den er i et lavt strømlinet design, modsat Nintendo’s meget kantet facon. I Sega Master er der indbygget et spillet Alex Kidd in Miracle World. Senere modeller dukker op med Hang On og pistolspillet Safari Hunt.

Atari udkommer med Atari 7800, en 8-bit konsol som A2600 men med bedre grafik. Den har indbygget Atari’s kæmpe arcadehit, Asteroids. Modsat Atari 5200, der kun udkommer i USA, er konsollen denne gang bagud kompatibel med spil fra de foregående modeller. Men Atari’s navn som Tv-spil producent er dalet meget. Namco, en af Atari’s trofaste software producenter hopper over til konkurrenten Nintendo.

1987 Året hvor Tv-spil for alvor igen begynder at sælge efter The Greath Crash 1984. Men det er Nintendo’s Entertainment System der sidder på 90 procent af markedet mens de sidste 10 procent deles af Sega og Atari. Spiludviklere vil gerne producere spil til Nintendo men på den betingelse, at de ikke producere spil til andre konsoller. Først efter flere år som Nintendo titler, må de udgive spillene til andre Tv-spil. Nintendo opbygger derfor et stort net af producenter og tvinger derved konkurrenterne væk.

NEC udgiver PC-Engine i Japan og med små ændringer bliver den døbt TurboGrafx 16 i resten af verden. En konsol der trods navnet ikke er helt ren 16-bit, men derimod kører med 2 stk. 8-bit processorer. Spillene leveres i Cd-romcover men består ikke af en Cd-rom, men at et indstikskort der mere minder om et kreditkort.

5 år efter hjemmecomputer succesen C64, udgiver Commodore en ren spillekonsol ved navn C64 Game System. Formålet er at konkurrere med Nintendo og Sega der er ved at få godt fat i konsolmarkedet. C64GS består af en Commodore 64 uden tasteretur og med indstik til kapselspil men selvom grafikken er Nintendo og Sega overlegen, bliver den aldrig den succes Commodore regner med.

Selvom Atari 7800 er på gaden, udsender Atari stadig nye titler til deres 10 år gamle konsol, Atari 2600.

1988 I Japan udkommer Sega med den første ægte 16-bit spillemaskine og i 1989 bliver den solgt i Amerika under navnet Genisis. I 1990, hvor den udkommer i Europa, bliver den døbt Sega Mega Drive.

Spillet Super Mario Brothers 2 kommer på det Japanske marked til Nintendo Entertainment System. Da spillet skal på gaden i USA og Europa vælger man, af uvisse årsager, at udsende et helt andet spil der hedder Doki Doki Panic, og så kalde det for Super Mario Brothers 2. Det er derfor at Super Mario Brothers 2 adskiller sig en del i det grafiske “look”, i forholdt til Super Mario Brothers 1. Den originale Japanske version af Super Mario Brothers 2, kan dog spilles som The Lost Level på Super Mario All Stars til Super Nintendo.

1989 Lommespillet GameBoy udkommer fra Nintendo. Strømforbruget på den lille sort/hvid konsol er 15-30 timer på 4 batterier, hvilket er over 3 gange længere end Atari’s Lynx. En Håndholdt succes der overlever år 2000.

89 er året hvor Atari kommer med deres håndholdte konsol. Navnet er Atari Lynx og med dens indbygget 3,5″ farveskærm, bliver det verdens første farvehåndholdte konsol. Det er oprindeligt firmaet Epyx der udvikler Atari Lynx som de kaldte Handy, men i 87 vælger de at sælge alle rettighederne til Atari. Der udgives Arcade- og 7800 titler til Lynx’en.

Firmaet SNK producere deres første Neo Geo arkadeautomat.

Kapitel 7: Kampen (1990-1992)