Sega lægger tidligt ud med 128-bit maskinerne. Men der kan ikke rykkes ved Sonys dominans der året efter udgiver Playstation 2 i Europa. Blandt de håndholdte er det Nintendo der styre med GameBoy og det har Neo-Geo svært ved at ændre på med deres alt for dyre Pocket version.
1998 I Japan udkommer Dreamcast i 98, en heftig sag fra Sega med 128-bit grafik, en grafik der langt overgår alt hvad der hidtil er set. Som noget nyt er der indbygget modem, så der kan surfes, mailes, chattes og ikke mindst spilles online.
Først i 1998 udkommer GameBoy i en udgave med farveskærm og det er næsten 10 år efter at Atari Lynx udkom i farver. Men på trods af alt bliver det Nintendo der vinder. GameBoy Color fås som Pocket versionen i mange farver.
SNK udkommer med en ny håndholdt konsol der skal tage kampen op mod Nintendo’s GameBoy. Neo-Geo Pocket udkommer i sort /hvid hvilke ikke tiltaler mange her i slutningen af 90’erne.
I slutningen af december 98 runder salget af Playstation 50 millioner enheder, hvoraf 16,5 millioner er solgt i Europa. Her er der desuden solgt 103 millioner spil. Antallet af tilgængelige spil i Europa er nu oppe på 574 forskellige titler og i Japan er der 1822 spil at vælge i mellem.
1999 Den 14. oktober 1999 udkommer Dreamcast i Danmark og resten af Europa og denne dag sælges der over 100.000 konsoller. Men på trods af super titler som Crazy Taxi, Blue Dolphin bliver konsollen ingen succes.
Neo-Geo Pocket udkommer i en farveversion, Neo-Geo Pocket Color. Den bliver aldrig en succes, primært fordi der året før startes op med en sort/hvid model og dels pga. en alt for høj pris. Neo-Geo Pocket når aldrig at blive markedsført i Danmark.
2000 4. marts 2000 udkommer Playstation 2 i Japan og det er en 128-bit spillekonsol med 295 MHz CPU og med 32 mb memory. Chippen er ifølge rygterne så god, at det frygtes at terrorister og hackere skal få fingrene i chippen og bruge den til at bryde alverdens sikkerhedskoder. I starten er der simpelthen eksport forbud af Playstation 2 fra Japan. Forventningerne er store efter Playstation 1 succesen selvom prisen fra starten ligger på 4000 kr.
Sony udsender d. 29. september Playstation One, der er en Playstation 1 i nyt design. Der er stadig penge i den “gamle” konsol som nu kun vejer 550g. Den har samme kapacitet som PSX1 og understøtter alle gamle spil.
Den 24. november er Playstation 2 ude i Danmark og det er Egmont Entertainment A/S, der står for distributionen i Skandinavien. Der er kun kommet 8000 enheder til Danmark og i følge Sony kan produktion kan ikke følge med efterspørgslen.