Fra firmaet Coleco inc. kommer en 8-bit konsol med perfekt lyd og grafik, og som i design ligner Mattel Intellivision til forveksling.
ColecoVision er navnet og når du køber konsollen, medfølger spillet Donkey Kong i en fremragende oversættelse fra Arkadespillet. Sega sælger også rettighederne til spillene Zaxxon & Lady Bug til Coleco og Atari samt Mattel begynder at producere nye spil til den umiddelbare attraktive konsol.
Da Colecovision udkommer i Europa i 1983, sker det igennem et samarbejde med CBS Electronics. Derfor kendes konsollen i Europa ofte under navnet CBS ColecoVision.

Coleco bliver også det første firma der producerer hardware udvidelser i form af et Super-Game modul, der giver mere memory til konsollen. De kommer også med en converter, der gør det muligt at spille alle Atari’s spil på ColecoVision, og det gør, at Coleco med et har det største udbud af spil.
Atari sagsøger Coleco for $850 millioner men taber retssagen og snart sælger Coleco deres helt egen kopi af en Atari 2600 konsol.
Af ekstraudstyr kommer der også rat og pedal til bil-spillet Turbo, men hjemmecomputeren er ved at vinde indpas, så ColecoVision bliver aldrig den ønskede succes og sælges i omkring 2 millioner eksemplarer og der udkommer lige under 150 titler til konsollen.
| ColecoVision | |
| Producent: | Coleco |
| Produceret fra: | 1982–1985 |
| CPU: | 8-bit Zilog Z80A |
| Hastighed: | 3,58 MHz |
| CO-Processor: | Ingen dedikeret (grafikchip VDP fungerer separat) |
| RAM: | 1 KB |
| Video RAM: | 16 KB (Texas Instruments TMS9928A) |
| ROM: | Cartridges op til 32 KB |
| Opløsning: | 256×192 |
| Farver: | 16 ud af 32 mulige |
| Lyd: | 3 toner + 1 støjkanal (Texas Instruments SN76489A) |