Sega Mega Drive bliver markedsført som et kraftfuldt alternativ til Nintendo’s 8-bit Entertainment System. En 16-bit maskine med flotte oversættelser af arcade spil, der virkeligt viser dens grafiske evner. Lyden er desuden i Stereo.

Som et modspil til Nintendo’s Super Mario serie, udkommer Sega med figuren Sonic the Hedgehog og ved hjælp af den meget hurtige processor i Sega Mega Drive, kan Sonic lave meget hurtige bevægelser som Super Mario ikke er i stand til. Højt tempo er nøgleordet i Sonic.
Senere udkommer der en masse ekstra udstyr, bl.a. en adapter til afvikling af 8-bit Sega Master System spil, et Cd-rom drev og en 32-bit adapter, men intet af tilbehøret bliver den store succes.
| SEGA Mega Drive / Genesis | |
| Producent: | SEGA |
| Produceret fra: | 1988–1997 |
| CPU: | Motorola 68000 (16/32-bit) |
| Hastighed: | 7,67 MHz |
| CO-Processor: | Zilog Z80 (lyd & bagudkomp.) |
| RAM: | 64 KB |
| Video RAM: | 64 KB |
| ROM: | Cartridges op til 4 MB |
| Opløsning: | 320×224 |
| Farver: | 64 ud af 512 |
| Lyd: | YM2612 (FM-synth) + PSG (SN76489) |