Kapitel 4:
Storhedstiden (1980-1983)

Salget af TV-spil eksploderer, nye konsoller ser dagens lys og aldrig har der været så mange konsoller på markedet. Colecovision kommer med spil der næsten ligner de "rigtige" fra Arcade spilleautomaterne og Vectrex konsollen der faktisk er en lille Arcade automat udkommer. Mattel udkommer med en stærk 16-bit konsol der får figurerne til at bevæge sig mere realistisk. Der produceres bunkevis af spil og aldrig har udvalget været så stort. Og pludselig går det galt.


1980 Legetøjsgiganten Mattel Electronics udkommer i 1980 med Intellivision, den første konsol med 16-bit mikroprocessor. Den skal konkurrere med Atari 2600 og der indgår fra starten 12 spil kassetter i sortimentet. I forhold til 8-bit konsollerne, er Intellivision i stand til at levere mere realistiske bevægelser på skærmen da den kan håndtere bedre grafik. Der udkommer i alt 125 spil til Intellivision og på verdensplan sælges der over 3 millioner konsoller. Intellivision kommer ud i danske radio TV forhandlere men opnår aldrig et gennembrud i Danmark.
  Programmører forlader Atari gruppen og danner Activision, den første software producent der kun producerer spil og altså ikke konsoller. Grunden til opbruddet med Atari er, at programmørerne ikke får deres navn nævnt. Så ser du et spil fra Activision står programmørens navn altid på spillet.
  De første lomme bib-bib spil bliver introduceret af NOA. Disse spil kaldes Game & Watch og består af en lille LCD skærm med spil, ur og alarm.
1981 Arcade producenter dukker nu op som leverandør af spillehals succeser til Tv-spillene . Spillene bliver ”oversat” til konsollerne og kunsten er at undgå for meget kvalitetstab i grafik og lyd, når spillene skal presses ned fra de store Arcade maskinerne, til konsollernes små spillekapsler.
  Hos Nintendo opfinder Shigeru Miyamoto en lille figur, der i spillet skal kravle op af nogle stiger og befri prinsessen fra en tøndekastene Gorilla. Figuren der bliver verdensberømt hedder Mario og spillet er Donkey Kong. Firmaet Coleco tager kontakt til Nintendo og køber rettighederne til Donkey Kong. Miyamoto er også opfinder af Zelda.
  Philips Videopac G7200 udkommer med indbygget 9" sort/hvid monitor, men ellers er den identisk med forgængeren Videopac G7000. Men tiden er ikke til Sort/Hvid skærme og Videopac G7200 produceres kun i 3 år og opnår aldrig de store salgstal. I dag er G7200 et attraktivt samlerobjekt og den udkom kun i Europa.
  Nintendo producerer deres version af et lommespil og til at styre med benytter de et joy-pad (+) i stedet for joystick. Nintendo Game & Watch og spillene Donkey Kong & Zelda bliver kæmpe succes i Skandinavien. Der sælges over 1,6 millioner enheder alene i 82-83.
1982 Fra CBS Coleco kommer en 8-bit konsol med perfekt lyd og grafik og som i design ligner Mattel Intellivision til forveksling. Colecovision hedder konsollen og med i købet følger spillet Donkey Kong i en fremragende oversættelse fra Arkadespillet. Af ekstraudstyr kommer der også rat og pedal til bil spillet Turbo, men hjemmecomputeren er ved at vinde indpas så CBS får aldrig succes med deres konsol. CBS sælges over hele verden. I Danmark udlejes ColecoVison hos Blockbuster.
  Milton Bradley udkommer med Vectrex, et af tidens mest spændende Tv-spil. Vectrex besidder en af tiden mest avancerede 8-bit processors og konsollen er udformet, så den ligner en Arcade maskine. Lyden kommer fra en indbygget 3" højtaler og en 9" skærm på højkant sørger for afvikling af Vector baseret grafik, for at opnå særlige effekter. Vector grafik er prikker med streger imellem og den er i dag det eneste Tv-spil, der er baseret på denne form for grafik. En clone af spillet Asteroids er indbygget i konsollen - spillet hedder Minestorm.
  I Amerika udkommer Atari med A5200, deres bud til at konkurrence med Mattel’s Intellivision. Atari 5200 er baseret på samme 8-bits grafik og lyd som A2600. Spillene til A5200 minder meget om genudgivelser af de gamle Atari 2600 spil, men A5200 er ikke bagud kompatibel, så ingen af de gamle spil kan altså bruges til A5200. Atari produceret senere en adapter så 2600 spil kan anvendes. Muligvis pga. dårlige salgstal kommer A5200 aldrig til Europa.
1983 Desværre for tidens fremragende TV-spil begynder hjemmecomputerne nu at blive populære. ZX81 er allerede inde hos pionererne og i 83 kommer Commodore 64, en hjemmecomputer der er meget kraftfuldt i forhold til Tv-spillene. Salget af TV-spil daler.
  Nintendo introducerer deres første TV-spil i Japan. Den hedder Famicom som står for Family Computer og den bliver en stor succes. Det vil senere bliver solgt under navnet Nintendo Entertainment System i USA & Europa.
  Philips kommer med deres tredje og sidste konsol, Videopac G7400+. Den nye konsols lille +, står for at bedre opløsning i nogle de nye spil. Til Philips Videopac serien udkommer der et skakmodul, Basic modul og kombineret tv- og brætspil. G7400 udkommer som G7200 kun i Europa og der udkommer i alt 16 Videopac + spil.


Tilbage til Kapitel 3:              Frem til Kapitel 5: